Med panseringeniørerne i felten

Brave Lion var en af de største årlige øvelser i Danmark. I knap to uger øvede Forsvaret samarbejdet i 1. Brigade, men det var ikke kun det store billede, som blev øvet i Oksbøl. Også på gruppeniveau var øvelsen vigtig. Anden gruppe i anden panseringeniørdeling var en lille brik i den store øvelse Brave Lion i september. Det er en gruppe på 8 kampingeniører, som under Brave Lion arbejdede tæt sammen med resten af 1. Brigade.